devcheck › Viden › Lokalplananmodning

Lokalplananmodning: sådan beder du kommunen om en lokalplan

Det er kommunen, der laver lokalplaner. Men det er som regel en grundejer eller en udvikler, der sætter dem i gang. Her er, hvad loven giver dig, og hvad du skal have klar.

Kort svar: Du skriver til kommunens planafdeling med en kort beskrivelse af projektet og et kort over området. Passer projektet til kommuneplanen, har kommunen pligt til snarest at udarbejde et lokalplanforslag (planloven § 13, stk. 3). Passer det ikke, skal kommuneplanen ændres først, og det kan kommunen frit sige nej til.

Derfor er det første, du skal tjekke, ikke lokalplanen, men kommuneplanrammen for din grund. Den er loftet for den lokalplan, du kan bede om. I devcheck-kortet ser du rammen, når du klikker på matriklen.

Kræver dit projekt overhovedet en lokalplan?

En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, jf. dog § 5 u. Planloven § 13, stk. 2

Loven siger ikke, hvor stort „større" er; det vurderer kommunen fra sag til sag. Hvad vejledningen lægger vægt på, står i kommuneplanramme uden lokalplan. Er der allerede en lokalplan, der regulerer projektet, er der ikke lokalplanpligt (§ 13, stk. 5) — så handler det om dispensation eller en ny plan. Er du i tvivl, så spørg kommunen, før du tegner.

Kommunens pligt — og hvornår den ikke gælder

Hvis en udstykning eller et byggearbejde m.v. som nævnt i stk. 2 er i overensstemmelse med kommuneplanen, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lokalplan og derefter fremme sagen mest muligt. Kommunalbestyrelsen kan i et sådant tilfælde forlange, at udstykkeren eller bygherren yder kommunen bistand til planens udarbejdelse. Planloven § 13, stk. 3

Det er den vigtigste sætning for en, der vil have en lokalplan. Den har to sider:

Projektet …Hvad der sker
holder sig inden for kommuneplanrammen (anvendelse, procent, etager, højde) Kommunen skal snarest lave et forslag og fremme sagen. Den kan kræve, at du hjælper med at udarbejde planen.
går ud over rammen En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen (§ 13, stk. 1). Der skal også laves et kommuneplantillæg. Det kan kommunen gøre (§ 23 c), men den har ingen pligt.

Kommunerne gør det samme i praksis. Aarhus Kommune skriver om modtagne anmodninger: „vi tager indledningsvis stilling til, om ønsket er i overensstemmelse med principperne i kommuneplanen". Et projekt, der passer til rammen, har altså et helt andet udgangspunkt end et, der kræver, at kommuneplanen ændres.

Fra landzone til byzone

Ligger grunden i landzone, skal den overføres til byzone med lokalplanen. Så kan kommunen kræve en sikkerhedsstillelse for sine udgifter til lokalplan og kommuneplantillæg, hvis byggeriet ikke bliver til noget. Er bygge- eller anlægsarbejdet ikke påbegyndt inden 4 år efter overførslen, kan udgifterne til lokalplanarbejdet kræves betalt (§ 13, stk. 4). Mere om zonerne i landzone eller byzone.

Et eksempel fra Kolding

Matr.nr. 358, Kolding Markjorder 4. Afd., er 1.986 m². Grunden har ingen lokalplan. Den ligger i kommuneplanrammen 0512-B2 Petersbjerggård, vedtaget i juni 2025: boligområde til åben-lav og tæt-lav, bebyggelsesprocent 30, højst 2 etager og 8,5 m (data hentet 18. november 2026).

Sektionen Plangrundlag i devcheck for matrikel 358, Kolding Markjorder: kommuneplanramme 0512-B2 Petersbjerggård, boligområde, åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse, bebyggelsesprocent 30 %, 2 etager, maks. bygningshøjde 8,5 m, byggerettens kilde kommuneplanramme, planen tegner intet byggefelt
Plangrundlaget for matr.nr. 358 i Kolding. Byggerettens kilde er kommuneplanrammen — der er ingen lokalplan. Klik på billedet for at åbne matriklen i kortet.

Hvad betyder det for en anmodning?

Hvad du sender med anmodningen

Kommunerne har hver deres formular. Odense Kommune beder fx om en „kort beskrivelse af dit ønskede byggeri/projekt, herunder kort med afgrænsning af området samt anvendelse og overordnet koncept", og en fuldmagt, hvis du ikke selv ejer grunden. Aarhus Kommune har en digital formular og en fuldmagt til lokalplanlægning.

Ud over det, kommunen kræver, gør det sagen lettere, at du selv har regnet projektet op mod rammen. Vores forslag til indhold:

Hvem skriver planen, og hvem betaler?

Det er kommunen, der vedtager lokalplanen, og som regel kommunen, der skriver den. Men loven lader kommunen kræve, at bygherren „yder kommunen bistand til planens udarbejdelse" (§ 13, stk. 3). Det kan fx være, at bygherrens rådgiver leverer skitser, illustrationer og undersøgelser. Hvor langt det går, aftales med kommunen.

Københavns Kommune har i oktober 2026 meldt ud, at bygherrer som et forsøg selv skal kunne skrive lokalplanforslag, og at forvaltningen skal kunne vedtage simple lokalplaner uden politisk behandling. Det er en plan for forsøg, ikke en regel i hele landet. Spørg din kommune, hvordan den gør.

Når forslaget er vedtaget

Når byrådet har vedtaget forslaget, kommer det i offentlig høring. For lokalplaner kan fristen for indsigelser være ned til 4 uger, ved planer af mindre betydning 2 uger, ellers mindst 8 uger (§ 24, stk. 3, 5 og 6). Er der kommet indsigelser, kan planen tidligst vedtages endeligt 4 uger efter fristen (§ 27, stk. 1). Hvad forslaget binder i mellemtiden, og hvad det betyder for en grundhandel, står i forslag til lokalplan.

Tjekliste

Find rammen for din grund

Kommuneplanramme, lokalplan, zone, bebyggelsesprocent og bindinger — for den matrikel, du klikker på.

Åbn devcheck-kortet →
Kilder
Læs også
Artikel

Kommuneplanramme uden lokalplan

Hvad rammen kan — og hvad den ikke kan.

Artikel

Forslag til lokalplan

Hvad forslaget binder, og hvad det betyder for en grundhandel.

Beregner

Bebyggelsesprocent → etageareal

Regn rammens procent om til m².