Formlen
Hver overfladetype vejes med sin afløbskoefficient — hvor stor en del af regnen på den flade, der bliver til afstrømning. Summen kaldes det reducerede areal, og befæstelsesgraden er det reducerede areal delt med grundens samlede areal:
Befæstelsesgrad = reduceret areal ÷ grundareal Beregningsmetode fra kommunale spildevandsplaner
| Overflade | Afløbskoefficient |
|---|---|
| Tagflader | 1,0 |
| Befæstet areal: asfalt, beton, tætte fliser | 1,0 |
| Fliser med grus- eller græsfuger | 0,8 |
| Grus og stenmel | 0,6 |
| Grønne arealer uden befæstelse | 0,1 |
Typiske værdier. Nogle kommuner bruger lidt andre tal — planen for dit område går forud.
Bemærk, at grønne arealer ikke tæller som nul. Også græs sender vand videre, når jorden er mættet. Det er derfor en grund aldrig kommer under cirka 0,1, uanset hvor lidt der bygges.
Hvorfor tallet betyder noget for et projekt
Befæstelsesgraden er ikke en miljøvenlighedskarakter. Den er den grænse, der afgør, hvor meget regnvand du må sende ud i kloakken — og alt derover skal håndteres på din egen grund. Det er en fysisk post i projektet:
- Faskine eller forsinkelsesmagasin fylder under terræn og kan kollidere med en parkeringskælder eller med et højt grundvandsspejl — en faskine virker ikke, hvis den står i vand.
- Regnbede og grønne arealer fylder på terræn og konkurrerer med parkering om den samme plads.
- Grønne tage flytter tagfladens koefficient ned, men lægger vægt på konstruktionen.
Det er derfor tallet hører hjemme tidligt. Opdages det først, når der er tegnet parkering på hele gårdrummet, er løsningen som regel dyrere end den behøvede at være.
Se matriklen bag tallene
Areal fra Matriklen, bestemmelser fra lokalplanen og boringer fra GEUS — på den grund, du faktisk overvejer.
Åbn devcheck-kortet →- Kommunale spildevandsplaner — afløbskoefficienter og maksimal befæstelsesgrad, fx Rudersdal og Vejle