Står der 0,40 i planen for din grund, er det ikke 0,40 procent, og det er heller ikke uden videre 40 procent. Det er sandsynligvis en udnyttelsesgrad — et ældre begreb, som stadig er bindende dér, hvor det står, og som regner på en anden størrelse end bebyggelsesprocenten gør. Vil du se, hvilket tal planen for din grund bruger, så klik på matriklen i devcheck-kortet.
| Udnyttelsesgrad | Bebyggelsesprocent | |
|---|---|---|
| Skrives som | Forholdstal, fx 0,40 | Procent, fx 40 % |
| Regnes af | Grundens areal plus en del af vejarealet | Grundens areal alene |
| Står typisk i | Byplanvedtægter og ældre lokalplaner | Lokalplaner og bygningsreglementet |
| Findes i BR18 | Nej | Ja, § 170 |
Vejarealet er hele forskellen
Ved udnyttelsesgrad lægges der et areal til grunden, før der ganges. Reglen har tre led, og de skal alle tre bruges:
Loftet på en fjerdedel er det, der gør reglen håndterbar: en smal grund med lang vejfacade kan ikke regne sig til et vilkårligt stort tillæg. Til gengæld betyder det, at to nabogrunde med samme udnyttelsesgrad godt kan have ret til forskelligt etageareal pr. m² grund — hjørnegrunden med vej på to sider rammer loftet, baggrunden uden vejfacade får intet tillæg.
Et regnestykke
En grund på 1.000 m² med 25 m facade mod en 12 m bred vej. Vejarealet ind til midtlinjen er 25 × 6 = 150 m² — under både 10 m-grænsen og fjerdedelen, så det tæller fuldt ud. Beregningsarealet bliver 1.150 m².
- Udnyttelsesgrad 0,40 → 1.150 × 0,40 = 460 m² etageareal
- Bebyggelsesprocent 40 % → 1.000 × 0,40 = 400 m² etageareal
Samme tal, 15 procent forskel. Det er sjældent nok til at vælte et projekt, men det er rigeligt til at flytte en handel, hvor prisen er sat pr. etagemeter.
Hvorfor der stadig er to begreber
Udnyttelsesgraden blev som beregningsmetode afløst af bebyggelsesprocenten i 1977. Men en byplanvedtægt eller lokalplan forsvinder ikke, fordi beregningsreglerne ændrer sig — den gælder, indtil den bliver afløst af en ny plan. Derfor ligger der stadig områder, især i ældre forstadskvarterer, hvor det bindende tal er en udnyttelsesgrad fra en vedtægt fra 1950'erne eller 1960'erne.
BR18 kender ikke ordet. Kapitel 23 om beregningsregler definerer bebyggelsesprocent og etageareal, ikke udnyttelsesgrad. Står der udnyttelsesgrad i din plan, skal den altså læses i planen — bygningsreglementet hjælper dig ikke.
Sådan finder du ud af, hvad der gælder
- Find det gældende plandokument for matriklen — lokalplan eller byplanvedtægt.
- Se, hvordan tallet er skrevet: komma peger på udnyttelsesgrad, procenttegn på bebyggelsesprocent.
- Er det en udnyttelsesgrad, så mål facadelængden mod vej og vejens bredde — uden dem kan tillægget ikke beregnes.
- Tjek, om en nyere lokalplan har afløst vedtægten for netop din del af området. Grænserne følger ikke altid vejene.
Også en procent kan regnes af et andet areal
Selv når der står en bebyggelsesprocent, er det ikke sikkert, at den gælder for din grund alene. En lokalplan kan fastsætte procenten for hele planområdet under ét. Så er grundens areal gange procenten kun en vejledende andel, og naboerne deler rammen.
Feltet Grundlag i Plandata siger, hvad procenten regnes af: den enkelte ejendom eller hele planområdet (data hentet 10. november 2026). Det er samme spørgsmål som ved udnyttelsesgraden — hvilket areal ganges der med — bare med et andet svar.
Se planen for din grund
Anvendelse, bebyggelsens omfang, etageantal og byggefelt — læst direkte fra Plandata og lagt oven på matriklen.
Åbn devcheck-kortet →- Historiske beregningsregler for udnyttelsesgrad — bilag til tidligere bygningsreglement, historisk.bygningsreglementet.dk
- Bygningsreglementet BR18, kapitel 23 om beregningsregler §§ 453-458, bygningsreglementet.dk