Støj er den af grundens ulemper, der sjældent giver et nej og næsten altid giver en regning. Den flytter ikke bebyggelsesprocenten, men den flytter, hvor bygningerne kan ligge, hvordan lejlighederne kan vende, hvad facaden skal kunne, og om altanerne kan være åbne.
De tal, der planlægges efter
Miljøstyrelsen fastsætter vejledende grænseværdier. De er ikke bindende som en paragraf, men de er det, kommunerne lægger til grund, når en lokalplan skal vurderes — og derfor er de i praksis projektets forudsætning.
| Område | Vejstøj, Lden | Jernbanestøj, Lden |
|---|---|---|
| Boligområder | 58 dB | 64 dB |
| Offentlige formål (skoler, institutioner, hospitaler) | 58 dB | 64 dB |
| Rekreative områder i eller nær byområder | 58 dB | 64 dB |
| Rekreative områder i det åbne land | 53 dB | 59 dB |
| Liberale erhverv, kontorer | 63 dB | 69 dB |
For jernbane gælder desuden et maksimalniveau på 85 dB ved enkelte boliger. Og støj fra virksomheder måles ikke på samme skala som trafik: den er delt på tidsrum, og i åben og lav boligbebyggelse er de vejledende værdier 45 dB om dagen, 40 dB om aftenen og 35 dB om natten.
Hvad planloven tillader
Det er hovedreglen, og den er vigtigere, end den lyder: problemet skal løses i planen, ikke i byggesagen. Er lokalplanen vedtaget uden bestemmelser, der håndterer støjen, er det ikke noget, man kan aftale sig ud af senere.
Fra hovedreglen findes to undtagelser, som begge er relevante for byudvikling på tidligere erhvervsarealer:
- Byomdannelsesområder (§ 15 a, stk. 2). Her kan reglen fraviges, hvis kommunalbestyrelsen sikrer, at støjbelastningen er bragt til ophør i løbet af en periode, der ikke væsentligt overstiger 8 år. Det er en plan for, at støjkilden forsvinder — ikke for, at boligerne lever med den.
- Transformationsområder (§ 15 a, stk. 3). Arealer belastet af støj fra eksisterende produktionsvirksomheder, centralt i byen, hvor der er særlige byudviklingsinteresser. Her kan der planlægges boliger og kontorer, når fem betingelser er opfyldt: arealet ligger i første række mod virksomhederne, støjen overskrider grænseværdierne med højst 5 dB, isolering sikrer, at værdierne overholdes indendørs, der er adgang til stillere opholdsarealer, og bagvedliggende boliger beskyttes.
Transformationsområder er en sjælden ressource: kommunen kan udpege op til to hvert fjerde år. Det er værd at vide, før man bygger en forretningsplan på, at ens grund bliver det ene af dem.
Hvad støjen koster i selve projektet
Grænseværdien afgør ikke kun, om der må bygges, men hvordan. De poster, der ændrer sig, er de samme igen og igen:
- Disponering. Den støjramte side bliver adgangsside: trapper, gange, badeværelser. Det koster i planløsningens effektivitet, og det rammer udnyttelsen af etagearealet.
- Facade og vinduer. Kravet er indendørs niveau, så isoleringen skaleres efter den udvendige belastning.
- Altaner. Åben altan mod vejen bliver ofte til lukket altan eller til ingen altan — det er en salgsparameter, ikke kun en teknisk detalje.
- Opholdsarealer. „Stillere opholdsarealer" skal findes et sted på grunden. Det konkurrerer om den samme plads som parkering og regnvandshåndtering.
- Afskærmning. Støjskærm eller den første bygning som skærm for resten — det sidste er billigst, men binder bebyggelsesplanen.
Se støjen sammen med planen for grunden
Støjbelastede arealer, lokalplanens bestemmelser, zone og byggefelt på den samme matrikel — hentet fra Plandata.
Åbn devcheck-kortet →- Miljøstyrelsen — vejledende grænseværdier for støj, mst.dk
- Planloven § 15 a og § 11 a, stk. 1, nr. 28 — ordlyden af § 15 a
- Plandata.dk — støjbelastede arealer