En byggegrund med fredskov er sjældnere end en grund med vejareal, men den findes: i byernes udkant, ved gamle landsteder og i boligområder, der er planlagt helt op til en skov. Typisk er det kun en del af matriklen, der er fredskov. Spørgsmålet for en køber er derfor, hvor stor en del — og om projektet kan ligge på resten.
Denne artikel handler om skov på matriklen. Ligger skoven ved siden af grunden, er det skovbyggelinjen, der er relevant.
Hvad er fredskovspligt?
Skovloven kalder arealerne fredskovspligtige. Det er efter § 3, stk. 1:
- arealer, som miljøministeren har besluttet skal være fredskovspligtige,
- arealer, der i matriklen eller tingbogen er noteret som majoratsskov, og
- skov, som staten, kommuner eller folkekirken ejer eller erhverver, og arealer de ejer, hvor skov etableres eller indfinder sig.
Pligten er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over ejendommen, uanset hvornår rettighederne er stiftet (§ 5). Ministeren skal sørge for, at fredskovspligten registreres i matriklen, og den noteres i tingbogen på de ejendomme, der helt eller delvis er omfattet (§ 41). Derfor er fredskov en af de få grønne bindinger, man kan læse direkte ud af matrikelregistret.
Hvad fredskovspligten forbyder
Arealet skal desuden holdes bevokset med træer, der danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne sluttet skov af højstammede træer (§ 8, stk. 1, nr. 1). Forbuddet i § 11 har undtagelser: byggeri og anlæg, der er nødvendige for skovdriften, spejderhytter, skovbørnehaver og lignende byggeri for børn og unge — og efter en lovændring, der trådte i kraft 1. juli 2025, også byggeri og anlæg, der særlig tilgodeser det offentlige friluftsliv eller den offentlige forsyning og infrastruktur. Boliger er ikke blandt undtagelserne.
Kan pligten ophæves?
Ja, men det er ministerens afgørelse, ikke kommunens, og der er ikke krav på den:
- Ophævelse — når særlige grunde taler for det, kan ministeren ophæve fredskovspligten på et areal, der ønskes anvendt til andet formål (§ 6, stk. 1).
- Dispensation — fra forbuddet mod bygninger og anlæg kan der dispenseres, når særlige grunde taler for det (§ 38, stk. 1).
- Erstatningsskov — begge afgørelser kan få vilkår om, at et andet areal bliver fredskovspligtigt (§ 39, stk. 1, nr. 5). Det er en udgift, der skal med i kalkulationen.
- Frist — en dispensation efter § 38 bortfalder som udgangspunkt, hvis den ikke er udnyttet senest 3 år efter, at den er meddelt (§ 42).
En lokalplan kan altså ikke selv gøre fredskoven til byggegrund. Planen kan udlægge området til boliger, men fredskovspligten gælder, indtil den er ophævet efter skovloven.
Hvad devcheck viser
Matriklen fører for hvert jordstykke, hvor mange kvadratmeter der er fredskov. devcheck trækker det areal fra grundarealet, før bebyggelsesprocenten ganges på, og skriver det i sektionen Hvor der ikke bygges på matriklen. Er 95 % eller mere af matriklen fredskov, regner devcheck ingen byggeret, opsamlingen siger „Ikke byggeri — fredskov", og scoren er 0.
Matriklen er på 29.917 m², og 10.000 m² af den er fredskov ifølge matriklen. devcheck regner derfor:
(29.917 m² − 10.000 m²) × 40 % = 7.967 m² etageareal
Tre ting mere om tallet:
- Overlap tælles én gang. Fredskov, strandbeskyttelse og klitfredning ligger ofte oven i hinanden, og § 3-beskyttet natur kan ligge inde i skoven. devcheck trækker det største af arealerne fra, ikke summen, og lægger et eventuelt vejareal oveni.
- Grundarealet efter BR18. Bygningsreglementet regner bebyggelsesprocenten af det areal, der er angivet for matrikelnummeret (BR18 § 454) — og fredskoven er en del af det areal. Kommunen kan altså godt regne procenten af hele matriklen. devcheck trækker fredskoven fra, fordi etagearealet skal kunne ligge uden for den; tallet er et forsigtigt skøn over, hvad grunden kan bære.
- Skoven rækker ud over skellet. En matrikel med fredskov ligger ofte også inden for skovbyggelinjen fra den samme skov. Det er en selvstændig binding, som devcheck viser i kortet Risici og bindinger.
Tre grønne bindinger, der ofte forveksles
| Binding | Hvor ligger den | Hvad den gør ved byggeretten |
|---|---|---|
| Fredskov | På matriklen — arealer med fredskovspligt | Arealet skal forblive skov og kan ikke bebygges |
| § 3-beskyttet natur | På matriklen — mose, eng, sø, overdrev | Arealet kan som udgangspunkt ikke bebygges |
| Skovbyggelinje | Op til 300 m fra en skov | Byggeri kræver dispensation, men arealet tæller med |
Tjekliste
- Er der fredskov på matriklen ifølge matriklen og tingbogen — og hvor mange m²?
- Hvor på grunden ligger skoven, og kan projektet placeres på resten?
- Kræver projektet, at fredskoven udstykkes eller formindskes (§ 12)?
- Er en ophævelse eller dispensation realistisk — og hvad koster erstatningsskov?
- Ligger grunden også inden for skovbyggelinjen fra den samme skov?
Se fredskov og byggeret på matriklen
Fredskovsarealet fra matriklen, trukket fra i byggeretten — sammen med lokalplan, kommuneplanramme og bindinger for den matrikel, du klikker på.
Åbn devcheck-kortet →- Skovloven (lov om skove) §§ 3, 5, 6, 8, 11, 12, 38, 39, 41 og 42 — LBK nr. 690 af 26. maj 2023 på retsinformation.dk
- Ændring af skovlovens § 11, stk. 2 (friluftsliv, forsyning og infrastruktur), i kraft 1. juli 2025 — lov nr. 695 af 20. juni 2025 på retsinformation.dk
- Bygningsreglementet BR18 § 454 — bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 på retsinformation.dk
- Klimadatastyrelsen, Matriklen — fredskovsareal pr. jordstykke